SAG NR. NL1435

Flere boliger og spændende butik

Kontantpris 2.795.000
Udbetaling 140.000
Ejerudgift pr. md. 2.661
Brt/nt ekskl. ejerudgift 11.400/9.990


Boligareal 404 m2
Grundareal 19.118 m2
Antal rum 9
Kælder 0 m2
Energimærkning C
Opført 1937
Ombygget 1986




Karupvej 54, Egelund Med ca. 25 minutters kørsel til henholdsvis Viborg, Herning, Silkeborg og Holstebro, 5 minutter til Midtjyllands Lufthavn med flere daglige afgange til bl.a. København, henvender denne bolig og beliggenhed sig til rigtig mange familier. Her er kort afstand til byen Karup, som byder på alle indkøbsmuligheder, dagpleje, institutioner, klub, læger og tandlæge, biograf osv.
Her har du muligheden for at føre alle drømme ud i livet. Den skønne trelængede lystejendom i naturskønne omgivelser, er udnyttet til fulde, og hver kvadratmeter giver mening. Her kan bo flere generationer i hver sin bolig, eller man kan udleje pladsen, man kan drive butik, Bed & Breakfast, Liberalt Erhverv, kun fantasien sætter grænser. Den allerede eksisterende og spændende butik, kan også overtages, hvis man vil.
 
Ejendommen er løbende moderniseret med vinduer, tag, tagrender, køkkener, jordvarme, fastbrændselsfyr m.m. og fremstår helt indflytningsklar. Allerede udefra fornemmer man, at der er kræset for tingene.  Udtrykket lever fuldt op til ens forestilling om et skønt sted på landet, den grusbelagte gårdsplads er omkranset af de tre gule længer med hvide, sprossede vinduer, smukke gesimser og sorte tagsten, der er murede søjler ved indkørslerne og flotte gamle ahorntræer.
 
Den ene længe, som oprindelig var lade, har vaskerum, fyrrum, værksted, samt tre hestebokse. En bygning i god stand til mange formål.
 
Butikken: Den anden længe, stalden på 144 m2 i stueplan er i bolig standard (indrettet til butik), med flotte hvælvede murstenslofter, klinkegulve, staldvinduer med termoruder, indlagt varme, her er masser af skønne rum, med rustikke hvidmalede vægge samt et toilet. P.t. rummer denne længe en butik⁄kontor, og mulighederne er uanede.
 
Lejligheden: På 1. salen i længen med butikken, er også en velindrettet og moderniseret lejlighed på 116 m2. Her er badeværelse med klinkegulv og bruseniche. Fint og funktionelt køkken med nyere hvidevarer. Stor opholdsstue med lysindfald fra begge sider og synlige bjælker, samt 2 værelser. Lejligheden har sin egen indgang fra gårdspladsen. Virkelig et aktiv, som kan bruge på mange måder.
 
Stuehuset: Stuehuset på 288 m2, er klassisk på den fornemme måde, med sine to trapper, den ene fører gæsterne til hall´en med en smuk udskåren trappe til 1. sal. Forstuen har fordelingsdøre til et gæsteværelse, 3 stuer en suite, en mindre gang, hvor der ligeledes er en yderdør, et gæstetoilet, samt dør til køkkenet. De tre store stuer har masser af lysindfald fra de hyggelige sprossede vinduer med udsyn til både have og natur, ligesom her er fløjdør til en stor hævet terrasse. Køkkenet er moderne med hvide glatte fronter, grå laminatbordplade og en skøn koge⁄arbejdsø i midten, som på en utraditionel måde, samler familien på dette sted. Køkkenet har også udgang til en skøn terrasse.
Via den flotte trappe kommer man til 1. sal, hvor en stor og rummelig gang fordeler til alle værelser. Et kæmpe gavlværelse er pt. soveværelse, her er fløjdør og synlige hanebånd. Etagen rummer yderligere tre gode værelser, flere med skabe, ligesom etagen har et dejligt stort badeværelse med både toilet, spa og brusekabine. Derudover endnu et toilet med håndvask.
 
Hele ejendommen oser af den landlige stil og charme man kan ønske sig, selvom moderniseringen er et kompromis mellem bevarelsen af oprindelige detaljer og moderne løsninger. Grunden er på knap 2 hektar, den store have er parklignede, udlagt med græs og beplantninger af buske og smukke gamle træer. Kun græsset skal slås og man har tid til at nyde ophold i ejendommens udendørs swimmingpool, til stor misundelse for mange. På alle sider af haven er der smuk, vild og afvekslende natur, samt kornmarker. På grunden bag den ene længe, er der bygget en nyere rundbuehal, så maskinparken kan parkeres her.  Alt i alt en ejendom, som er opdateret og klar til en ny familie, som har lyst til at udleve en drøm, hvor omgivelserne i den grad bidrager til livskvaliteten.

Beliggenhed

Skriv til ejendomsmægler

Dit navn:
Din e-mail:
Telefonnr.:
Besked:
Bliv kontaktet af mægler Fremvisning
Ønsker du selv at sælge