SAG NR. V1423

Åstien 5, 7470 Karup

Kontantpris 1.695.000
Udbetaling 85.000
Ejerudgift pr. md. 1.953
Brt/nt ekskl. ejerudgift 7.471/6.309


Boligareal 203 m2
Grundareal 1.583 m2
Antal rum 6
Kælder 0 m2
Energimærkning D
Opført 1965




Topvedligeholdt villa med stort værksted og garage.
 
På en stille og blind villavej, få skridt fra børnehaven, finder du dette hjertebarn af en bolig. Ejerne har boet her i 39 år, og det er ikke mærkeligt, at de er kede af, at sige farvel. De har kastet al deres kærlighed og omsorg på både hus og have i alle årene. Huset er topvedligeholdt og løbende renoveret gennem tiden.
 
Boligen ligger i Karup som tilbyder sine borger alle de daglige bekvemmeligheder som dagpleje, institution, klub, seniorhus, lægehus, tandlæge, idrætshal, friluftsbad, frisører, flere dagligvarebutikker, biograf, osv. Desuden er du omgivet af flot natur og Karup Å få skridt fra boligen. Byen ligger centralt med 5 min. til Midtjyllands Lufthavn, 20 minutters kørsel til Viborg, Herning og Silkeborg 30 min, Holstebro 35 min.
 
Man ankommer til den store flisebelagte indkørsel med plads til flere biler. Den murede dobbelte garage med tilhørende isoleret værksted vil få enhver handymand til at klappe i hænderne af glæde. Her er alle muligheder for at hygge sig med en pladskrævende hobby året rundt.
 
Det fine gulstens hus i 2 plan troner bag den fineste forhave, vinduerne er hvide med sprosser, gavlene hvide og tagstenene sorte. Ikke et strå vender forkert, og indenfor møder man samme interesse i, at passe og pleje hver eneste kvadratmeter. Boligen består af en entré med klinkegulv, glasdør til hallen, hvor der er trappe til 1. sal, adgang til gæstetoilet, et værelse, bryggers, spisekøkken og stue. Bryggerset er stort og med klinkegulv, samt plads til opbevaring, kummefryser og vaskefaciliteter. Her er direkte indgang fra indkørslen, ligesom man her har adgang til husets kæmpe gildesal, som giver et hav af muligheder.
 
Gæstetoilettet er renoveret i midten af 00´erne og har grå klinker, vask i bord med skabe. Spisekøkkenet har hvide elementer med bøgekant, delvis grå laminat bordplade, samt granit bordplade. Her er flot udkig til både prydhave og indkørsel, samt hyggelig spiseplads. Fra køkkenet er der adgang til den skønne vinkelstue, med det smukke oprindelige rudeparket gulv i eg, samt skifer gulv. Her er plads til spisende gæster og hele tre hygge-indretninger. Både til TV-sofa, gæste-sofaer samt et par lænestole foran brændeovnen. Ligesom her er dejligt udkig til haven fra store vinduespartier og dør til terrassen.
 
Via trappen kommer man til 1. sal med en pæn repos, som fordeler til tre store værelser, badeværelse, og et meget stort soveværelse. Værelser er med indbygningsskabe og her er dejligt lyst pga. de store vinduespartier. Soveværelset har fyrtræsgulv, en væg med god skabsplads med skydelåger, her er masser af rummelighed.
Badeværelset er med marmor gulv, hvide fliser, vask i bord, badekar med brus samt igen et dejligt stort vindue. Der er hvide trælofter i det meste af huset, og gipslofter enkelte steder. Henholdsvis tæpper, træparket og linoleum på gulvene. Næsten nye radiatorer, vindueskarme, og brændeovn i stueplan.
 
Hele huset fråser med plads og rummelighed, men på en skøn og alligevel intim måde. Her er ualmindelig hyggeligt, på trods af de mange kvadratmeter, som i andre boliger, nogen gange kan virke tomme og ubeboede. Man får ganske enkelt lyst til at være her, at indtage hele huset med alle dets muligheder.
 
Haven er ligesom huset, et kapitel for sig. Her er flere opholdssteder og skønne flisebelagte terrasser, som kan bruges alt efter vind og vejr. Ligesom en stor overdækket terrasse giver mulighed for ophold ude til sent på aftenen. Her er ingen mos i plænen, haven er prydet af velholdte og tætbevoksede bede med stauder og buske. Der er stier og detaljer i form af kampestens⁄pigstensbelægninger. Her er kræset for tingene af en entusiast, og man kan kun nyde synet.
 
Hele boligen oser af denne omsorg for tingene og der er ingen tvivl om, at vælger man at bo her, er der ingen grund til forandring i årtier. Man mangler intet. Enhver drøm er mulig.

Beliggenhed

Skriv til ejendomsmægler

Dit navn:
Din e-mail:
Telefonnr.:
Besked:
Bliv kontaktet af mægler Fremvisning
Ønsker du selv at sælge